Jackpot: Odenseaner vandt 14,2 millioner på spilleautomat

Den store jackpot blev udløst af odenseaner, der scorede 14,2 millioner kroner. I Faaborg blev en tipper også millionær.

Ofte er det ved lottospil, at man kan være heldig og vinde de store gevinster, men i weekenden lykkedes det en odenseaner at vinde 14,2 millioner kroner på en spilleautomat. Det meddeler Danske Spil.

Der spilles om den store jackpot, når man spiller på spilleautomaterne Melon Madness, Road Hogs, Going Nuts, Loot ’En Khamum eller Snow Business hos Danske Spil Casino, og der er tale om et internationalt spil, så den fynske nymangemillionær vandt foran spillere fra blandt andet Spanien, Tyskland, Italien og andre europæere. 

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen, der har vundet spillet på nettet.

Tipper-million til Faaborg

Og heldet var virkelig med de fynske spillere i weekenden.

I Faaborg fik en dygtig tipper som den eneste i Danmark 13 rigtige, og det udløste en gevinst på en million kroner.

Tipskuponen er købt hos Mini Købmand i Bygade i Faaborg, og heller ikke her har Danske Spil hørt fra vinderen endnu, så tjek lige tipskuponen en ekstra gang, inden den ryger i skraldespanden.

Oversigt

    Oversigt