Jacob Gade hyldes i Assens

Den 20. februar 2013 er det 50 år siden, at komponisten Jacob Gade døde. Det markeres med uddeling af Jacob Gades Legat og en masterclass for fynske musiktalenter i Assens.

Jacob Gade boede de sidste tyve år af sit liv i Torø Huse ved Assens.

Derfor markeres 50-året for hans død i Assens med uddeling af Jacob Gades Legat.

Det blev stiftet da komponisten testamenterede alle rettighederne til sin musik til legatet ,ed det formål at støtte unge musikere.

Samtidig holdes en masterclass for unge fynske musiktalenter med de københavnske musikere Alexander og Bella Zapolski til inspiration og vejledning.

Jacob Gade blev født i Vejle i 1879 og skabte i sin karriere over 100 melodier.

En af dem er den verdenskendte Tango Jalousie.

Efter et ophold i USA, hvor han blandt andet akkompagnerede stumfilm og spillede i New York Philharmonics, slog han sine folder i København i tyverne og trediverne, hvor han blandt andet samarbejdede med Storm P.

I 1940erne trak han sig tilbage og slog sig ned i Torø Huse ved Assens.

Oversigt

    Oversigt