I det fynske folks tjeneste

Jæger frifrundet for farligt skud

En jæger fra Sønderjylland blev i dag ved retten i Faaborg frifundet for at have forvoldt fare ved en jagt i Brahetrolleborg-skoven.

-

En sønderjydsk jæger blev torsdag ved retten i Faaborg frifundet for at have forvoldt fare ved en jagt i Brahetrolleborg-Skoven ved Faaborg.

Ifølge anklageren i sagen havde jægeren affyret et skud der var så lavt at en af de jægere der stod foran ham blev ramt af hagl.

Jægeren selv nægtede sig skyldig og havde en ganske anden forklaring af omstændighederne.

Jægeren var tiltalt efter straffelovens § 252 der kan give helt op til  otte års fængsel.

De tre dommere ved retten i Faaborg var uenige. To stemte for frifindelse mens den tredie dommer mente at jægeren skulle dømmes.

Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at afgøre om de vil anke sagen.