I det fynske folks tjeneste

Jægere måler trofæer

Flere og flere danskere går på jagt, og torsdag samles jægerne for at finde årets flotteste trofæ. Jægere fra hele Fyn holder trofæopmåling i Tommerup.

12 steder i landet er der torsdag opmåling og vurdering af trofæer fra især hjorte, vildsvin og ræve. I Tommerup vil de fynske jægere strømme til for at se om deres trofæ er blandt landets bedste.

Og i år vil flere jægere end nogensinde før deltage i opmålingen. Jagt bliver mere og mere populært, og netop nu har 175.000 jagttegn. Det er det største antal siden 1980erne. Antallet af kvinder med jagttegn er for første gang kommet op over 10.000.

- Jagt kan i dag være en måde at komme væk fra den moderne verdens plastik og flimmer og tilbage til, hvad tilværelsen oprindelig går ud på - at komme ud i naturen og skaffe føde, siger Hans Henrik Hjermitslev, ph.d. og evolutionsforsker ved Aarhus Universitet.

Ved du noget? Så send os et tip