Jævnbyrdigt lokalopgør i Odense

Det var næsten ikke til at se, at OB er i superligaen og Dalum i 2. division, da de to hold tørnede sammen i pokalturneringen tirsdag aften

Der var ikke umiddelbart den helt store forskel på de to mandskaber i første halvleg. Det blev til få gode muligheder i begge ender, selvom OB dominerede.

De 2.075 tilskuere blev også vidne til en tæt affære i 2. halvleg. OB fortsatte med at dominere, men var ineffektive foran målet.

Bare 18-årige Julius Eskesen kom dog ind og viste friskhed for OB, og han afgjorde det hele to minutter før tid med en scoring til 1 - 0. 

Han erkendte dog, at han også begik fejl:

- Jeg er selvfølgelig glad for at kunne bidrage til en del offensivt og score et mål. Det er der, jeg skal bidrage. Men jeg har også nogle fejl, hvor jeg nærmest prøver på en "Laudrup" foran eget mål. Der skal jeg tænke mig mere om og indse, at det her er seniorfodbold, sagde han efter kampen.

Sejren betyder, at OB er videre i pokalturnering, men først senere på ugen bliver der trukket lod om, hvem den næste modstander bliver.

Reportage fra kampen Dalum - OB
Fotograf: Anders Høgh

Oversigt

    Oversigt