Arkæologer fra Østfyns Museer og frivillige fritidsarkæologer gik mandag igang med at udgrave en mark i Ladby ikke langt fra museet, hvor Ladbyskibet fra vikingetiden ligger.
Skibet blev omkring år 925 brugt som gravsted for en vikinge-stormand, som menes at have boet i området.
Det er hans bolig, man håber at finde spor af, ligesom man vil samle viden om datidens dagligliv.
Udgravningen kører i tre uger til og med uge 30. I den sidste uge er der stadig ledige pladser, hvis nogen skulle få lyst til at blive fritidsarkæolog.