Jagt på indsamlere

Odenses borgmester Jan Boye jagtede søndag sammen med 30-40 andre personer indsamlere til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling.

Dansk Flygtningehjælp havde før søndagen skaffet 510 indsamlere til landsindsamlingen 9.  november. Men da der er over 800 ruter på Fyn, blev der søndag gjort en ekstra indsats for at finde flere indsamlere.

På et Call-center på Rugårdsvej var 30-40 personer samlet for at ringe rundt og hverve nye indsamlere. Blandt hververne var Jan Boye.

- Jeg prøver at ringe rundt til medlemmerne af Odense Byråd og foreløbig har allerede to meldt sig, lød det fra borgmesteren efter de første opringninger.

I alt lykkedes det at hverve yderligere 140 indsamlere til landsindsamlingen.

Oversigt

    Oversigt