Jagt på rotalenter

En række unge fynboer blev tirsdag testet på Tietgen Handelsgymnasium. Meningen er at se, om der gemmer sig nogen med talent for rosport.

Bag testen står Dansk Forening for Rosport.

De måler og vejer de unge og lader dem gennemgå hårde fysiske prøver.

Viser det sig, at de har det, der skal til, vil de få tilbudt at indgå i træning i en lokal klub, rettet mod deltagelse i OL i 2016.

Mette Berner Christensen fra Dansk Forening for Rosport siger, at håbet er, at de unge, når de får at vide, at de har talent for roning, vælger at dyrke den sport, i stedet for f.eks. at gå i et fitness center.

Oversigt

    Oversigt