I det fynske folks tjeneste

Jagt på udenlandske lastbiler

En politiaktion rettet mod udenlandske lastbiler afslørede i denne uge, at mange chauffører og deres arbejdsgivere bryder transportreglerne i Danmark.

Aktionen blev gennemført på Kildebjerg rastepladser ved motorvejen i samarbejde med politi fra Syd- og Sønderjylland, Sydøstjylland, Østjylland, København, samt Rigspolitiet`s tungvognssektion og personale fra SKAT.

I alt blev 43 lastbiler standset, og bag rattet sad der udlændinge i de 34 tilfælde.

Fyns Politi udskrev i alt 17 rapporter og sigtede 14 personer, herunder 11 fra udlandet. Derudover bliver 11 arbejdsgivere sigtet for brud på transportreglerne.

Sigtelserne omfatter overtrædelser af cabotagekørsel(regler om udenlandske vognmænds ret til godskørsel), køre-hviletidsreglerne, fejl ved kontrolappararter og overskridelse af de tilladte bredder og længder.

I følge Fyns Politi viser aktionen, at der fortsat er behov for fokus på de tunge udenlandske køretøjer på de danske motorveje.

Ved du noget? Så send os et tip