Jakob Piil vandt seksdagesløbet

-

-

København, onsdag /ritzau/
Jimmi Madsen og Jakob Piil fik i sidste øjeblik tilkæmpet sig sejren i seksdagesløbet i Ballerup.

Jakob Piil og Jimmi Madsen levede op til de danske traditioner for par nummer syv ved tirsdag aften at vinde seksdagesløbet i Ballerup Superarena. Men det kostede alt kraft i benene med et langt udbrud, som kun i allersidste øjeblik skaffede sejren på point foran hollænderne Robert Slippens/Danny Stam og par nummer 10 med belgieren Matthew Gilmore hans italienske makker Marco Villa.

Med omkring 30 omgange tilbage var Piil og Madsen sat en omgang tilbage af de to par, men et heroisk udbrud blev jublet frem til succes omkring seks omgange før afslutningen.

Det danske par sluttede først med 292 point, mens hollænderne havde scoret 276 point. Tredjepladsen gik til Gilmore og Villa, der havde 265 point.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt