I det fynske folks tjeneste

Jakob Sveistrup: Nu går jeg all in på musikken

07:07

Fynsk sanger klar med album efter ti års pladepause

Den fynske sanger Jakob Sveistrup er tilbage ti år efter hans seneste udgivelse. Albummet All in/All out har han selv lavet helt fra bunden. Produceret og finansieret udgivelsen selv.

- Der skulle gå lidt tid, før jeg fik taget mod til mig. I den her tid har jeg været ude at synge, men jeg har ikke turdet gøre det på egne præmisser før nu. Jeg skulle have et skub i ryggen for at komme i gang, fortæller han.

Efter de mange års tilløb var det et ”bevægende” øjeblik, da de kunne sige færdigt arbejde, og albummet var klart til at sende på markedet.

Den tidligere grandprix-stjerne forklarer, at han ikke får det hele serveret, selvom han havde stor succes med Tænder på dig for 11 år siden:

- Jeg er jo ikke nogen Rasmus Seebach.

I den mellemliggende periode har han vekslet mellem livet som musiker og skolelærer. Nu satser han igen helhjertet på musikken, og derfor også albummets titel. Nu går han all in på projektet.

- Jeg må erkende, at mit hjerte ligger i musikken. Men jeg er også familiefar med to børn, og det skal ikke være sådan, at familien lyder nød på grund af det her, siger han. På nuværende tidspunkt kan han dog godt leve af musikken.

Inden Jakob Sveistrup stillede op til grandprixet var han en erfaren herre fra den odenseanske musikscene, hvor han har optrådt siden han var 16.

Selvom grandprix-hittet altid vil følge ham, mener han ikke, at der er tale om en forbandelse. Det er trods alt for stærkt et ord, men der giver også udfordringer.

- Det gør, at jeg har skullet sparke lidt hårdere på dørene, men jeg kan mærke, at de er begyndt at give efter, fortæller han.  

01:06 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip