I det fynske folks tjeneste

Jan Boye: - Fyn bliver region

Fyns Amt består, ikke som amt, men som region. Det spår amtsborgmester, Jan Boye (K). Region Fyn bliver det nye navn, siger amtsborgmesteren fredag morgen, få timer inden Strukturkommisionen offentliggør sin store rapport om en kommende kommunalreform.

-

Fyns Amt består, ikke som amt, men som region. Det spår amtsborgmester, Jan Boye (K). Region Fyn bliver det nye navn, siger amtsborgmesteren fredag morgen, få timer inden Strukturkommisionen offentliggør sin store rapport om en kommende kommunalreform.

- De realistiske modeller, som Strukturkommissionen har lagt frem, omfatter alle et regionalt folkevalgt niveau. Spørgsmålet er derfor ikke længere om Fyns Amt vil bestå i fremtiden eller ej, men hvilke arbejdsopgaver kommende Region Fyn skal løse. Her er det vigtigt at slå fast at en kommende region skal have en bred vifte af opgaver, der kan sikre kvalitet i opgaveløsningen og regionale udvikling, siger Jan Boye.

Rapporten fra strukturkommissionen er allerede lækket til pressen, og i rapporten opridses seks forslag til forskellige modeller. I de tre af modellerne fastholdes et direkte valgt regionalt niveau, hvor den ene bliver med de nuværende opgaver, den anden med flere og den sidste med færre opgaver. I de resterende to modeller er den ene med et indirekte valgt regionalt niveau, hvilket kan ske på to forskellige måder og endelig er der statsmodellen uden et regionalt niveau.

- Jeg hæfter mig ved, at de uafhængige forskere i Strukturkommissionen alle peger på et direkte folkevalgt regionalt niveau med bred opgave portefølje, ligesom den samlede kommission peger på op til 7-8 regioner, siger Jan Boye.

Formand enig med Boye
Også formanden fopr amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard (V), mener, at Fyn skal bestå som selvstændig region.

- Den nye lov som Folketinget skal vedtage bør indebære tre regioner på Sjælland, en på Fyn og mindst fire regioner i Jylland, siger Kristian Ebbensgaard (V) til Ritzau.

Fart på reform
Jan Boye ser gerne, at regeringen hurtigst muligt fremsætter forslag til en kommunalreform, så den kan vedtages inden Folketinget går på sommerferie i år. Hvornår en reform vil kunne træde i kraft er mere uvist.

- Med de politiske udmeldinger, der er kommet fra ikke mindst Socialdemokratiet, Venstres bagland og dele af Det konservative Folkeparti tyder alt på, at der også i fremtiden vil være et regionalt direkte valgt niveau med 7 - 8 regioner med en bred opgave portefølje, hvoraf den ene vil være en region Fyn. Jeg vil derfor opfordre regeringen til at få inddelingen af regionerne på plads inden valget i november 2005,\" siger amtsborgmester Jan Boye, Fyns Amt.

Ved du noget? Så send os et tip