Jan Sønksen ude et halvt år

OB`s stærke midterforsvarer skal opereres for en ledbåndsskade og må derfor indstille sig på en fodboldpause på mindst seks måneder.

-

OB`s stærke midterforsvarer skal opereres for en ledbåndsskade og må derfor indstille sig på en fodboldpause på mindst seks måneder.

Jan Sønksen pådrog sig en ledbåndsskade i det ene knæ i slutningen af efterårsturningen. Korsbåndet har også taget skade, og nu kan superligaspilleren se frem til en operation og mindst seks måneders genoptræning.

- Vi har konstateret at der er problemer med Jan Sønksens korsbånd. Det er ikke revet over, men han vil ikke kunne fungere optimalt på SAS Liga-niveau uden en operation. Derfor bliver han opereret den 20. januar på Parkens privathospital, fortæller OB-læge Christen Villberg til OB Online.

Det er anden gang i løbet af kort tid, at Jan Sønksen bliver skadet. I juni forrige år var Jan Sønksen uheldig at sprænge akillessenen.

- Det er rigtig lort. Jeg vil være ude i seks-otte måneder, siger Jan Sønksen.

Oversigt

    Oversigt