I det fynske folks tjeneste

Jane Heitmann genvalgt som folketingskandidat

Jane Heitmann er atter på plakaten som kandidat til Folketinget.

Jane Heitmann genvalgt som Venstres Folketingskandidat i Assens-kredsen.

Venstre i Assens har på et opstillingsmøde genvalgt Jane Heitmann som kredsens Folketingskandidat.

- Der er og har altid været solid opbakning til Janes kandidatur i Assens-kredsen og som formand for Kredsbestyrelsen er jeg er både stolt over og glad for, at det forsat er sådan. Jane er en rigtig arbejdshest og vi er glade for de mange fynske sager  - lige fra togdrift til pendlerafgift - som Jane har løftet ind på Christiansborg, siger Bodil Boesgaard fra kredsbestyrelsen.

Jane Heitmann blev valgt som Assens-kredsens Folketingskandidat første gang i 2009 og blev ved valget i 2011 valgt første gang til Folketinget og genvalgt i 2015.

Jane Heitmann har desuden været medlem af Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune siden 2006.

Jane Heitmanns parlamentariske karriere

Sundhedsordfører, ældreordfører og ligestillingsordfører fra 2015, psykiatriordfører, forebyggelsesordfører og ordfører vedr. §71-tilsynet fra 2011.
Næstformand for Udvalget vedrørende Det Etiske Råd.
Medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Europaudvalget, Kirkeudvalget, Ligestillingsudvalget, Social- og Indenrigsudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Transport- og Bygningsudvalget og § 71-tilsynet.

 

Ved du noget? Så send os et tip