I det fynske folks tjeneste

Japansk kvinde død efter påkørsel

Den 26-årige kvinde, der onsdag blev ramt af en bil på Svendborgvej i Ollerup, er nu død.

En 26-årig japansk kvinde er nu død efter hun onsdag blev påkørt ved Ollerup.

Kvindens japanske forældre ankom til Danmark fredag aften. Her besluttede de at slukke for den respirator, som holdt den 26-årige kvinde i live. Kvinden var efter ulykken hårdt kvæstet og var blevet erklæret hjernedød.

Ulykken skete, da den 26-årige kvinde steg af bussen i Ollerup onsdag eftermiddag. Hun ville gå bag om bussen for at krydse vejen, så hun kunne komme over til Ollerup Gymnastikhøjskole, hvor hun boede. Da hun krydsede vejen blev hun ramt af den bil, som kom kørende i modsat retning.