I det fynske folks tjeneste

Jean Michel vil være solist

Jean Michel forlod fredag X-faktor, fordi han ønsker at være solist.

Fynske Jean Michel trak sig fra X-faktor, fordi han ikke ønskede at udgive et album som en duo.

Torsdag aften meddelte 24-årige Jean Michel fra Aunslev ved Nyborg, at han ikke ønskede at fortsætte i X-faktor. Det skyldtes ikke samarbejdsproblemer med hverken mentoren Thomas Blachman eller sang-partneren Simone, men i stedet, at han ikke var endt på den rette musikalske hylde, som X-faktor udpegede for ham. Det skriver MSN Starlounge.

- Han er først og fremmest solist. Og han ville ikke pludselig stå i en situation hvor han blev forpligtet til at udgive et album som en duo. Det har intet med hverken Nicoline Simone eller Blachman at gøre. Det er fordi han er kommet til den erkendelse, at han har sagt ja til noget han i virkeligheden slet ikke kan stå inde for, fortæller en kilde til MSN Starlounge.

En anden kilde siger til MSN Starlounge:

- Rent musikalsk var der meget lidt Jean Michel i X Factor. Det var slet ikke hans stil. Han vil noget andet med sin musik. Derfor var han heller ikke interesseret i måske at blive presset til at lave et album med sange, der ikke var ham.

Til audition stillede både Jean Michel og Nicoline Simone op som solister, men på grund af manglende talent i grupperne, koblede Thomas Blachman de to sangtalenter sammen.

Tidligere fredag beklagede Jean Michel beklagede sit exit i en pressemeddelelse og begrunde sit farvel med "personlige årsager".

- Jeg vil gerne understrege, at X Factor på trods af min pludselige exit har været en fantastisk stor og dejlig oplevelse på mange måder. Jeg vil gerne takke Nicoline Simone for nogle fantastiske stunder på scenen. Det har været skønt at lære hende at kende.

Ved du noget? Så send os et tip