- Jeg er født reklamedame.
18-årige Caroline Kelm pakker reklamer og ugeaviser ned i små bunker, så de er klar til at blive delt ud til alle beboerne på Bjørnø. Det gør hun sammen med sin mor, Hanne Berg Kelm.
I 2001 blev der født 60 børn med downs syndrom i Danmark. Caroline var et af dem og her 18 år senere er hun, som så mange andre, på vej ind i voksenlivet. Hun bor på Bjørnø, men lige om lidt flytter hun hjemmefra.
Og den slags kræver forberedelse. Der skal nemlig tjenes penge, der skal købes møbler, der skal males, og så skal hun også overveje, hvad hun vil i fremtiden.
For selvom Caroline ikke er helt som andre unge, så tager hun voksenlivet seriøst. Det gælder i særdeleshed hendes job som reklameomdeler på Bjørnø.
- Denne her er til Tulle og Helge i nummer otte, siger hun til sin mor, der hjælper hende med at sortere reklamerne på den korte sejltur fra Faaborg til Bjørnø.
Det er ret fedt, at jeg har Downs syndrom. Det kan jeg ikke vokse væk fra.
Særlig pige med store drømme
Hver tirsdag går Caroline Kelm sin sædvanlige reklamerute hjemme på den lille ø, hvor hun bor med sin familie. Hun er snart voksen, og med voksenlivet hører forpligtelser, ansvar og selvstændighed. Som enhver anden 18-årig ung pige, gør Caroline Kelm sig klar til at flytte hjemmefra.
- Jeg er en meget særlig pige, der drømmer om at flytte hjemmefra, siger hun og fortsætter:
- Det er ret fedt, at jeg har Downs syndrom. Det kan jeg ikke vokse væk fra.
På grund af sin diagnose, kan Caroline Kelm ikke flytte i en almindelig lejlighed, når hun fylder 18 og gerne vil flytte hjemmefra.
I stedet skal hun bo på bostedet Sophiagård Elmehøjen i Broby, hvor der er den hjælp til rådighed, som hun har brug for. Men på trods af, at hun har brug for mere hjælp end andre unge i samme alder, er der stadig mange ting, der skal holdes styr på, når hun flytter væk fra sine forældre.
Det lyder mærkeligt, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg flytter hjemmefra. Skal jeg være bekymret? Det ved jeg ikke.
- Jeg har mega travlt. Jeg skal købe møbler og seng, og så skal jeg male, siger Caroline Kelm og tilføjer:
- Jeg er god til at flytte hjemmefra. Jeg skal gøre, hvad der bliver sagt, så jeg kan være en dygtig og ordentlig voksen ung dame, siger hun.
- Jeg er voksen
Postkasse efter postkasse bliver åbnet, så Caroline Kelm kan aflevere reklamerne rundt på øen. Hun kender efterhånden alle de udfordringer, hun kan møde på sin rute.
- Vi skal være meget forsigtige, siger hun og sænker stemmen til en lav hvisken.
- Der er en hund, der gør. Han hedder Timmy, hvisker hun, imens hun forsigtigt åbner postkassen. For Caroline Kelm tager sig job seriøst.
- Jeg har været reklamedame, siden jeg var 13 år. Reklamer er meget vigtige - det er et ganske særligt arbejde, understreger hun.
Mit hjerte synes, at jeg skal bo her.
Meningen er, at hun skal spare sammen til hun flytter til Broby dagen efter sin 18-års fødselsdag. En dag, der vækker både glæde og bekymring hos Caroline Kelm.
- Det lyder mærkeligt, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg flytter hjemmefra. Skal jeg være bekymret? Det ved jeg ikke.
Caroline Kelm og hendes forældre er allerede begyndt at købe ind til det nye værelse på Sophiagård Elmehøjen, som står klar til, at hun flytter ind. Hun bærer forsigtigt de store, blå Ikea-poser op ad trappen og ind på det nye, lyse værelse.
- Jeg er voksen, siger hun bag et stort smil og afslutter:
- Mit hjerte synes, at jeg skal bo her ovenpå.