I det fynske folks tjeneste

Silvija er glad: EU har gjort det lettere at få job på Fyn

Silvija Stonciute kommer oprindeligt fra Litauen, men tager i dag mod gæster på et hotel i Odense. Hun lovpriser EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.

00:19

Silvija Stonciute kender til de udfordringer, som ikke-EU-borgere møder, hvis de vil arbejde i Danmark. Video: Alex Syrik

19.615.

Så mange EU-borgere bor på Fyn ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik

Én af dem er Silvija Stonciute, der har rødder i EU-landet Litauen.  

ARBEJDSKRAFTENS FRI BEVÆGELIGEHED

  • 11,5 millioner EU-borgere opholder sig midlertidigt i et andet land på grund af arbejde
  • Fire procent af alle EU-borgere mellem 20 og 64 år bor i andet EU-land, end det land, hvor de har statsborgerskab. 
  • 1,4 millioner EU-borgere arbejder i andet lande, end det, de bor i

Kilde: EU's statistikkontor Eurostat

- Jeg er meget glad for, at jeg kommer fra EU. Det har gjort det nemmere at komme til Danmark, lyder det fra receptionisten, der igennem de seneste to år har taget imod hotelgæster på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i det centrale Odense. 

Hun har flere kolleger, der kommer fra lande uden for EU. 

- Jeg kan se, at de har meget svært ved at få tilladelse til at arbejde eller studere, forklarer hun med henvisning til, at hun takket være EU's ret har fri bevægelighed, når det kommer til arbejdskraft.

Retten betyder, at arbejdstagere som Silvija Stonciute har ret til at arbejde i et andet EU-land som Danmark og blive behandlet på lige fod med danske statsborgere. 

Silvija Stonciute kom til Danmark i 2016, da kærestens arbejde rykkede fra Tyskland til Danmark. Ud over at arbejde i Danmark har hun taget en uddannelse til serviceøkonom og lært dansk.  

- Jeg kan faktisk godt lide Danmark. Det er et godt land, men jeg vidste ikke så meget om landet (inden jeg flyttede, red.), siger hun. 

Læs også Carina om nye barselsregler: - Jeg frygter, det går ud over børnene

Styrker væksten

Jens Arnhotlz forsker i EU og arbejdskraft ved Københanvs Universitet. Han mener, at arbejdskraftens fri bevægelighed er med til at hjælpe den danske vækst. 

- Det er en stor fordel for Danmark, at vi kan trække arbejdskraft til under en højkonjunktur (økonomisk opsving, red.), som vi oplever nu, forklarer forskeren. 

Kan du ikke se grafikken, så klik her

Social dumping

Ifølge fagforeningen 3F dækker begrebet social dumping over forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. 

Men ifølge Jens Arnhotlz er der også ulemper ved arbejdskraftens fri bevægelighed. 

- Vi ser nogle tendenser om, at udenlandske arbejdstagere fra Østeuropa får nogle løn- og arbejdsvilkår, som ikke er ligeså gode som danskerne, forklarer han. 

Den observation går igen hos fagforeningen 3F. 

Vi nødt til at have et EU, der respekterer arbejdernes rettigheder og den danske model og sætter det over den fri bevægelighed

Henning Overgaard, forbundssekretær, 3F

- Vi oplever, at der er nogle negative aspekter ved det europæiske fællesskab. Det er blandt andet social dumping, hvor arbejdernes rettigheder bliver trådt over fode, og mennesker bliver udnyttet, fordi de er i sårbare situationer, fortæller Henning Overgaard, der er forbundsekretær i fagforeningen. 

Ifølge Henning Overgaard bliver social dumping mere og mere udbredt. 

- Vi kan øge kontrolindsatsen her hjemme, men vi er også nødt til at kigge på det i europæiske sammenhænge. Derfor er vi nødt til at have et EU, der respekterer arbejdernes rettigheder samt den danske model og sætter det over den fri bevægelighed, lyder det fra 3F. 

Silvija Stonciute har dog ikke oplevet social dumping i sit arbejde. Hun er ansat med overenskomst og får en bedre løn, end den hun kunne få i Litauen. 

- Jeg er meget glad, fortæller hun.