Socialdemokratisk højborg: - Jeg er kommet hjem

Den gamle Troelskærskolen i Munkebo trak til sidste valg allerflest procentvise stemmer til Socialdemokratiet.

Det er store valgdag. Og på den gamle Troelskærskolen i Munkebo er det en festdag for Socialdemokratiet. For til sidste folketingsvalg var der 43,8 procent af byens borgere, som stemte på Socialdemokratiet.

quote Jeg har altid stemt socialdemokratisk og vil altid gøre det. Jeg er ikke bekymret. Lars (Løkke Rasmussen, red.) vil ikke arbejde socialt, og Mette Frederiksen vil heldigvis ikke arbejde sammen med ham, så jeg er altså ikke bekymret.

John Mikkelsen, vælger Munkebo.

Sidste valg satte Munkebo Socialdemokratiet på danmarkskortet. Det var nemlig det sted i landet, hvor allerflest procentvis stemte på Socialdemokratiet. Det gør Munkebo til en højborg for partiet.

- At være her i Munkebo på valgdagen er helt specielt for mig. Jeg har for det første boet her i mange år. Det føles virkelig som at komme hjem. Jeg kan godt mærke, at vi har en god dialog med rigtig mange borgere, der er mange socialdemokrater, og det har der været i mange år, siger Jan Johansen, som er folketingskandidat for Socialdemokratiet.

Vælger ikke bekymret for SV-regering

Tirsdag aften smed Lars Løkke Rasmussen en bombe. Hans førsteprioritet var nu at danne en regering hen over midten. Han vil altså hellere danne regering med Socialdemokratiet end med den borgerlige side af linjen.

Det bekymrer dog ikke John Mikkelsen, som er loyal socialdemokrat fra Munkebo.

- Jeg har altid stemt på socialdemokratisk, og jeg vil altid gøre det. Jeg er ikke bekymret. Lars (Løkke Rasmussen, red.) vil ikke arbejde socialt, og Mette Frederiksen vil heldigvis ikke arbejde sammen med ham, så jeg er altså ikke bekymret, siger han til TV 2/Fyn.

Jan Johansen sætter pris på sin loyale vælger. Selv er han heller ikke i tvivl om, hvem han skal stemme på.

- Jeg stemmer naturligvis på mig selv. Jeg har en masse ting, som jeg gerne vil ind og udrette. Jeg har en helt masse at kæmpe for, jeg glæder mig, siger Jan Johansen.

Se indslaget fra højborgen i Munkebo, hvor Jan Johansen og en trofast vælger taler om valget.

Oversigt

    Oversigt