I det fynske folks tjeneste

Bøde for homo-tilråb: - Jeg kan ikke garantere, det ikke sker igen

OB-chef accepterer bøde på 25.000 kroner, men kan ikke garantere, at tilskuerne på Odense Stadion fremover afholder sig fra homofobiske tilråb.

00:45

Se hele interviewet med Jack Jørgensen underneden.

- Jeg håber at vi med det her kan lægge det bag os

Jack Jørgensen, kommercielchef, OB

OB's kommercielle chef, Jack Jørgensen, konstaterer tørt, at OB accepterer Fodboldens Disciplinærinstans straf på 25.000 kroner i forbindelse med sagen om homofobiske tilråb på Odense Stadion.

Tilråbene var rettet mod FC Københavns Viktor Fischer og tog til, da FCK scorede kampens enlige mål i sidste weekends kamp mellem OB og FC København.

- Ja, vi har fået vores kendelse fra discpilinærindstansen i dag. En bøde på 25.000, som vi accepterer, og som vi tager til efterretning.

Læs også OB om homo-tilråb: Viktor Fischer fik det til at eskalere

Jack Jørgensen anerkender samtidig, at det er vilkårne i en fodboldklub, at det er klubben der skal bøde for tilskuernes opførsel på lægterne.

- Når vi ikke kan identificere, hvem der står bag, er der kun én til at betale, og det er klubben selv, siger han til TV 2/Fyn.

I OB's redegørelse til Fodboldens Disciplinærinstans fremgår det, at klubben tager skridt til tre indsatser for at stoppe homofobiske tilråb.

Det er øget dialog, øget synlig på tribunerne - både på ude- og hjemmebane - og så sætter man kræfter af til at øge kommunikationen.

- Vi ansætter en ekstra fankoordinator, som kan være talerør mellem klub og fans, fortæller Jack Jørgensen.

00:10

På disse privatoptagelser kan man se, at OB-tilhængere giver Viktor Fischer fingeren og råber homofobiske tilråb ad ham. Video: Privatoptagelser/twing.com

Luk video

Kommer det her til at ske igen?

- Det kan jeg ikke garantere. Jeg håber det ikke. Jeg håber, at vi alle sammen har lært af denne sag, og at man som borger i Danmark lige lærer at tænke sig om; hvad det er, man siger, og hvad man gør, både når man står på et fodboldstation og sidder derhjemme foran sit tastatur, siger Jack Jørgensen, og tilføjer:

- Jeg håber, at vi med det her kan lægge det bag os, lægge den her sag i skuffen og så se fremad.

- Og så håbe på, at det ikke sker igen, siger han.

Tilskuerne på Odense Stadion får chancen for at indløse Jack Jørgensens håb ved næste hjemmekamp. Det bliver fredag 19. april, hvor OB - og tilskuere - tager imod FC Nordsjælland klokken 18.

I mellemtiden spiller OB søndag 14. april ude mod FC Midtjylland.

Læs også Historisk: OB straffes med bøde for homofobiske tilråb

02:06 Luk video