I det fynske folks tjeneste

År 1 efter Kim Larsen: - Jeg kunne godt finde på at holde et øjebliks stilhed

Mandag er det et år siden, Kim Larsen sov ind efter længere tids sygdom.

00:28

Klippet her er fra præsentationen af albummet "Luft under vingerne" (1998). Se hele tv-indslaget nederst i artiklen. Video: Kristian Regel / Regel Media

Der bliver ingen arrangementer fra officiel side i Odense, når det mandag er ét år siden Kim Larsen døde.

Det fortæller Anders W. Berthelsen (S). Han er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune, og siger til TV 2/Fyn, at det slet ikke har været oppe at vende politisk:

Han vil aldrig nogensinde blive glemt, og hans musik vil leve videre

Laila, Kim Larsen fan

- Familien har ønsket, at der ikke skal være så meget støj omkring Kim Larsen, siger Anders W. Berthelsen og henviser til, at familien midt i september frabad sig, at Kim Larsen fik opkaldt en gade eller plads efter sig i Odense.

- Det er ikke, fordi vi ikke ville minde ham, men når det er følsomt for familien, så gør vi det ikke. Måske kommer det om fem eller ti år, men nu er det nok for tidligt, siger Anders W. Berhelsen.

Han vil nok, som mange andre af Kim Larsens fans, mindes den folkekære troubadour og måske spadsere en tur forbi Claus Bergs Gade og Lørups Vinstue, hvor Kim Larsen boede i opgangen ved siden af. 

Se de bedste indslag fra TV 2/Fyn med Kim Larsen her.

Da Kim Larsen fandt Kjukken på Fyn

- Jeg kunne godt finde på at holde et øjebliks stilhed og sende ham en tanke, siger Anders W. Berthelsen.

Læs også Bjarne har skrevet 399 sange: Du kender især én - og enten elsker eller hader du den

"En lille pose støj"

"En lille pose støj" er navnet på et af Larsens numre og titlen på et live-album med Kim Larsen & Kjukken (2007).
 

"En lille pose støj" er et kort fjollenummer, men det begynder med en alvorlig profeti: "Kom kære venner og klap i jeres hænder. De siger at enden er nær. Verden er af lave og lokummet brænder. Det kan bli' småt for enhver".
 

Hør nummeret på Youtube

Se mere

Plads til En lille pose støj

Selvom familien har frabedt sig at få en gade eller en plads opkaldt efter Kim Larsen, så forhindrer det altså ikke Anders W. Berthelsen og en tusindtallig skare af fans i at hylde den afdøde nationalskjald på årsdagen for hans død.

Således viser et opslag på nettet, at der fra Gedser til Skagen og fra Blåvandshuk til Østerskær på Bornholm er arrangementer og dermed nærmest garanti for, at der vil blive sendt kærlige tanker til samtidens måske største danske sanger og sangskriver.

I Odense vil bandet En lille pose støj klokken 19.30 spille en hyldestkoncert i Sankt Hans Kirke i Odense.

Læs også 8.000 kvadratmeter museum: - Vi er ikke bange for store armbevægelser

- Alle vil savne Kim Larsen på Lørups

Hans musik vil leve videre

En lille pose støj hyldede også Kim Larsen få dage efter hans død med en koncert på Amfiscenen i Odense. 

Det skete i forbindelse med mindeoptoget samme aften, hvor tusindvis af mennesker gik fra Munkemose til Sortebørdre Torv for at sige farvel med et minuts stilhed og fællessang.

Sygdommen

Den 19. december 2017 blev Kim Larsen indlagt på hospitalet, og den 3. januar 2018 blev det meddelt, at han havde fået prostatakræft.

Han aflyste derefter sin udsolgte vinterturne i 2018. I juli 2018 måtte Kim Larsen aflyse en turné i Norge på grund af udmattelse.

 

Kim Larsen & Kjukkens sidste koncerter på Fyn var i Den Fynske Landsby 16. og 17. august og 24. august på Valdemars Slot på Tåsinge. Bandets sidste optræden var den 25. august 2018 i Holbæk.
 

Den 30. september 2018 blev det meddelt at Kim Larsen var død efter længere tids sygdom.
 

Kilde: Wikipedia

Se mere

Her samlede Laila fra Munkebo aftenen op ved blandt andet at sige, at det havde været en fantastisk aften at være med til at hylde så stor en musiker.

- Han vil aldrig nogensinde blive glemt, og hans musik vil leve videre, sagde Laila til TV 2/Fyn.

Sortebrødre Torv ligger lige ved siden af, hvor Kim Larsen boede i det centrale Odense.

På scenen kort før han døde

Kim Larsen sov efter længere tids sygdom ind 30. september om morgenen. Til stede var hustruen Liselotte og hans seks børn; Pelle, Sylvester, Alice Eva, Molly, Hjalmer og Lui.

Ganske få uger tidligere havde han med bandet Kjukken givet tre udsolgte koncerter på Fyn. Først i Den Fynske Landsby 16. og 17. august og derefter 24. august på Valdemars Slot på Tåsinge.

Kim Larsen og Kjukken på tour (1998)

Siden hans død er der udkommet både biografier og fotobøger om hans liv, og i slutningen af marts udkom posthumt albummet "Sange Fra Første Sal".

Albummet består af 12 nye sange fra Kim Larsen. Sønnen Hjalmer Larsen og Larsens impressario og gode ven, Kjukken-guitaristen Jørn "Ørn" Jeppesen, medvirker også på pladsen.

Rekord på hitlisten

Ugen efter Kim Larsens død gik 14 af hans albums (16 medregnet Gasolin'-album) ind på hitlisten over de 40 mest solgte album i Danmark.

Det er ifølge analysevirksomheden M&I Service rekord for flest placeringer på hitlisten på samme tid.

Kilde: Wikipedia

Se mere

Albummet er typisk Lune Larsen og en hilsen fra det hinsides. Det er indspillet hjemme i dagligstuen i månederne inden hans død.

Kim Larsen flyttede til Odense i 1994, hvor han flyttede sammen med Liselotte Kløvborg Larsen. Året efter dannede han gruppen Kim Larsen & Kjukken.

'Lune Larsen' nåede således at bo et tiår længere i Odense end byens verdenskendte eventyrdigter, H.C. Andersen.

Kim Larsen blev 72 år.

Kim Larsen joker med Kjukken og taler fynsk (1998)