Jelved hædret med forsølvet håndtaske

Tidligere gruppeformand Marianne Jelved modtog nystiftet pris på De Radikales landsmøde i Nyborg. Den tidligere gruppeformand var tydeligt rørt.

En forsølvet håndtaske og en check på 10.000 kroner. Og ikke mindst en masse hædrende ord fra den radikale gruppeformand, Margrethe Vestager.

Vestagers forgænger Marianne Jelved fik lørdag på partiets landsmøde i Nyborg den nystiftede "Marianne-Prisen".

- Du er for sej Marianne, sluttede Vestager sin tale til sin forgænger, som var tydeligt rørt over de rosende ord og deltagernes massive, stående bifald.

- Det er jer, der skaber partiet. I er velsignet med lysten til modsigelser. Uden den eftertænksomhed ingen mulighed for at finde de gode løsninger. Tak, og tag godt imod Margrethe, kvitterede Jelved.

Oversigt

    Oversigt