I det fynske folks tjeneste

Jensens Bøfhus er ikke i tvivl: Hvad vælger du, Coca Cola eller Pepsi?

Jensens Bøfhus har fået ny øl- og sodavandslevarandør. Specialøl og Cola erstatter Pepsi og Royal.

Jensens Bøfhus serverer fremover Cola og Carlsberg frem for Pepsi og Royal. Foto: Alexander Aagaard

Normalt får man serveret Royal og Pepsi hos Jensens Bøfhus, men nu kommer kunderne hos den pressede restaurantkæde fremover til at skulle nyde rivalernes læskedrikke. Carlsberg kaprer Jensens Bøfhus som ny kunde. Det betyder blandt andet, at Pepsi og Royal må forlade skuden.

Jensens Bøfhus vil i fremtiden satse endnu mere på specialøl, og derfor er valget faldet på Carlsberg.

Læs også Årets gang: Jensens Bøfhus slog alle fynske underskud

For selvom der løber tre gange så meget sodavand ud af hanerne end øl hos Jensens Bøfhus, er det stadigvæk de nye øl-mærker, som har haft den største betydning i udskiftningen.

- Vi vil blandt andet gerne sælge mere specialøl, end det vi gør i dag, og der er et stykke vej derhen. Derfor tror vi også på, at der bliver et større træk på hanerne, når vi får et større udvalg, siger Anders Nikolaisen, der er administrerende direktør i Jensens Food Group, til Finans.

Jensens Bøfhus i liter

Cirka 750.000 liter sodavand løber ud af hanerne om året, omvendt er der 250.000 liter øl.

Jensens Bøfhus med et turnaround

I slutningen af 2018 blev der sat et nyt hold til at lede Jensens Bøfhus. Den store restaurantkæde var blevet solgt til nogle fynske rigmænd, som ville lave en kovending med Jensens Bøfhus som brand.

Om udskiftningen af bryggerikoncernen kan lokke flere kunder til, vil tiden vise.

Læs også Ny direktør i Jensens Bøfhus: Jeg kan redde 1.000 job