Jernhesten frister tyve

Hvis din cykel står frit fremme hjemme i carporten, så skulle du måske stille den ind i skuret eller bolte den godt fast, for antallet af cykeltyverier er stigende. Og de fleste cykler bliver stjålet fra hjemmet.

Et cykeltyveri hver halve time

På et år er antallet af cykeltyverier steget med 10 procent til i alt 80.000 stjålne. I Syddanmark blev der i 2009 stjålet 13.667 cykler mod 12.982 i 2008. Det viser en opgørelse fra forsikringsselskabet Topdanmark, der også viser, at cyklerne i langt højere grad bliver stjålet fra hjemmet og ikke fra banegården eller skolen, som mange tror. Det skriver fyens.dk.

Forsikringsselskabet opfordrer folk til at gemme og låse deres cykler godt, når den holder parkeret hjemme.

- Det er jo møgirriterende for alle at stå om morgenen på vej til arbejde og finde ud af, at cyklen er væk. Derfor kan det godt svare sig at bruge det ekstra minut, det tager at stille cyklen i kælderen, baggården eller et aflåst skur, sgier Jens Langergaard, der er informationschef i Topdanmark til sitet.

I København bliver der stjålet en cykel hver halve time døgnet rundt hele året, og det har fået kommunen til at montere chips i over 5000 cykler, som gør det muligt at finde en stjålen cykel via scannere.

Oversigt

    Oversigt