Togulykke på Storebælt: Jesper og Rebekka hørte brag

Jesper Nielsen Spatzek og hans datter oplevede togulykken på Storebælt på nærmeste hold.

Onsdag morgen blev et tog på Storebælt ramt af genstand, der forsagede en ulykke. I toget befandt Jesper Nielsen Spatzek og hans datter Rebekka sig fra Nørre Broby. 

quote Efter et par kilometer sagde det bare "bang"

Jesper Nielsen Spatzek, passager i ulykketog

De to var på vej fra Nyborg til Sjælland. 

- Efter et par kilometer sagde det bare "bang", forklarer han. 

Ifølge Jesper Nielsen Spatzek bremser toget kort efter ned. 

- Rebekka og jeg sidder bare og kigger, fortsætter han. 

 

 

Ros til beredskab

ifølge Jesper Nielsen Spatzek kommer der kort efter den kraftige opbremsning beredskab til stedet. 

- Fem til seks minutter efter uheldet var der udrykning, fortæller han. 

Han tilføjer:

- Det var superprofessionelt. 

Han fortæller også, at myndighedernes og DSB-personalets håndtering smittede af på stemningen i togvognen. 

- Den generelle stemning i togkupéen var fuldstændig rolig. 

quote Tankerne går til dem, der er værre stedt end os

Jesper Nielsen Spatzek

Alligevel finder han ulykken for ekstrem.

- Retrospektivt er det meget voldsomt, pointerer han.

- Tankerne går til dem, der er værre stedt end os, lyder det fra ham.

Jepser Nielsen Spatzek og hans datter blev efter ulykken evakueret til et midlertidigt krisecenter i Nyborg. 

 

 

Jesper Nielsen Spatzek arbejder til dagligt i Kastrup Lufthavn, hvor datteren onsdag skulle med. Fordi Storebæltsbroen var lukket for bilister valgte han og datteren at tage toget fra Nyborg. 

Oversigt

    Oversigt