Jim Lyngvild vild med vikinger

I dag ankom gæsterne i hundredevis til et rejsegilde. Og byggeriet, der blev fejret er nok det mest specielle byggeri der længe er set.

Modeeksperten Jim Lyngvild tog imod de mange gæster, der kom strømmende ad markvejen ved Korinth på Sydfyn.

Alle kom for at se Jim Lyngvilds personlige drøm blive ført ud i livet. Et helt privat vikingehus til beboelse for Jim lyngvild og hans mand.

Og et kirkerum til at holde ceremonier for Asa-troen. Trosretningen, der hænger tæt sammen med den nordiske mytologi.

- Det er dejligt, at der nogen, der tør at være ligeglade med janteloven og bare bygger sådan noget her. Det er fantastisk, det er simpelthen bare så lækkert, siger Lyngvilds ven og viking Gudrun Gotved.

- Jeg syne, det er flot. Det er kreativt, og det er unikt, og det er totalt i Jims ånd, siger veninden og sangerinden Julie Berthelsen.

- Jeg synes det er imponerende. Jeg har jo fulgt lidt med på afstand, fordi der har været en del presse om det, og det er jo dybt imponerende, at de overhovedet tør og kan og vil, siger Pia Kjærsgaard (DF) som også er ven med Jim Lyngvild.

Og hvad er mere nærliggende end at vennerne giver et nummer for at fejre begivenheden.

Oversigt

    Oversigt