I det fynske folks tjeneste

Jobmesse: Virksomheder havde masser af job med

00:08

Langt flere virksomheder havde konkrete job med i år, lød det fra formand for Jobmesse Fyns styregruppe, Christian Blaschke.

Der var flere job i spil end nogensinde før, da jobmesse Fyn for fjerde år i træk løb af stabelen i går.

5.500 ledige besøgte i går Jobmesse Fyn, viser arrangørernes endelige opgørelser.

Og de ledige gik ikke forgæves.

Det er fjerde år i træk, messen løber af stabelen, og spørger man arrangørerne selv, så har virksomhederne aldrig før haft så mange job med.

- Jeg tør godt at lægge hovedet på blokken. Der er flere, der har haft job med herinde, end vi havde sidste år, sagde Christian Blaschke, formand for messens styregruppe,

Mange virksomheder havde job med 
Hos Alex Andersen Ølund, Danmarks største blomstereksportør, havde de fem chaufførjob med.

Gas-producenten Strandmøllen ved Ejby havde både et chaufførjob og flere lærlingejob med, mens Ib Andresen Industri i Langeskov flittigt indsamlede uopfordrede ansøgninger til senere brug.

- Ansøgningerne lægger vi ind i vores kartotek, som vi bruger meget aktivt. Når vi skal bruge personale,  går vi derind og ser, hvad vi har liggende, inden vi går ud og opslår en stilling, lød det fra Susanne Brandt, HR-manager hos Ib Andresen Industri i Langeskov.

Det er endnu ikke opgjort, hvor mange konkrete ansættelser, der kom ud af årets jobmesse.

Ifølge sidste års evalureingsrapport kom 55 ledige sidste år i arbejde som direkte resultat af deres fremmøde på jobmessen.

 

Ved du noget? Så send os et tip