Johnny Lyster skal have et job: Sådan skal jobansøgningen se ud

Hvordan er det nu lige, man sælger sig selv på et stykke A4? Ejer af konsulentfirmaet HR112 giver et bud.

Johnny Lyster leder efter nyt job, og han har derfor været på jobdate med 10 virksomheder fra Odense Kommune. I stedet for at medbringe blomster har virksomhederne taget 35 ledige job med. 

Nu har Johnny Lyster søgt ét af de 35 job, og mens han venter på svar fra en måske kommende arbejdsgiver, får han feedback på sin ansøgning af Jens Hansen, der ejer jobkonsulentfirmaet HR112.

Han ved nemlig, hvordan man i en ansøgning gør sig til over for en ny arbejdsgiver.

- Du rammer faktisk lige ind, hvor du skal. Du går ind og kigger på stillingsopslaget - det kan jeg se. Du bruger mange af ordene fra stillingsopslaget, siger Jens Hansen.

Johnny Lysters ansøgning
Johnny Lysters ansøgning

- Du skriver, du er en meget afbalanceret person, og bruger dermed positive ord. Du giver et godt indtryk af dig selv. Du skriver faktisk også, at du er glad for at have gode arbejdskolleger - det rammer rent ind, hvor det skal. 

Selvom Jens Hansen generelt er imponeret over Johnny Lysters ansøgning, er der stadig steder, der kan strammes op.

- Du kommer lidt med noget historie her i starten af ansøgningen. Det skal vi have over i CV'et, fordi det bruger for meget plads i din ansøgning. 

- Din opsætning er fin. Du har en rammende overskrift, men betegnelsen "ung fyr" er slang og skal holdes ude af ansøgningen. Måske er du i stedet en stabil medarbejder, forslår Jens Hansen.

Generelt vil Jens Hansen gerne udrydde klichéerne, som at ansøgeren er god til at have mange bolde i luften, kan tænke ud af boksen og er omstillingsparat.

Derudover beder konsulenten også Johnny Lyster om at luge ud i komma- og stavefejl. 

Ansøgningen, Johnny Lyster fik feedback på, skaffede ham en jobsamtale. Den skal han til på tirsdag.

Jobansøgningen

Jens Hansen fortæller her om faldgruberne i din ansøgning.

 

Oversigt

    Oversigt