Jonglerede sig til 14.000 kroner

Drengene fra Næsbys U13 hold jonglerede i weekenden 14.200 kroner hjem til Kræftens Bekæmpelse.

For at støtte deres afdøde træners familie besluttede fodbolddrengene at samle ind til Kræftens Bekæmpelse ved at jonglere med bolden uafbrudt i et døgn.

Bolden blev holdt i luften, og masser af folk kom forbi og gav et bidrag til drengenes indsamling. I alt lykkedes det for holdet at få 14.200 kroner jongleret i kassen.

Fodboldholdet overvejer nu at gentage succesen for at skrabe endnu flere penge sammen til kampen mod den frygtede sygdom.

Oversigt

    Oversigt