Jordemoder: Private fødeklinikker til syddanskerne

En jordemoder vil nu tilbyde kvinder i Region Syddanmark at føde på en privat fødeklinik. En stor succes andre steder i landet, men politikerne i regionen er imod.

Jordemødrene på landets hospitaler har den seneste tid givet udtryk for, at de er pressede som aldrig før. Jordemødrene siger, at arbejdspresset går ud over de fødende, og at det kun bliver værre.

Som et alternativ til de pressede fødeafdelinger ønsker en jordemoder-klinik i Fredericia at lave en privat fødeklinik, hvor kvinder fra Fyn og resten af Syddanmark skal kunnne føde i roligere rammer.

- Ved at føde på en fødeklinik får man jo de samme fordele, som man gør ved at føde hjemme Birgit Thalwitzer, jodemoder hos Jordemoder.dk.

Dansk Folkepart bakker op om ønsket om en privat fødeklinik

- Det tilbud, vi har i øjeblikket, er ikke godt nok. Der er ikke nok personale på. Tilbuddet vil aflaste fødegangene og give tryghed til de fødende kvinder, siger Dansk Folkepartis Søren Rasmussen, der er medlem af Region Syddanmark

Regeringen valgte for nylig at droppe et øremærket beløb på 75 millioner kroner, som den tidligere regering afsatte til fødeafdelingerne. Og Dansk Folkeparti står også alene i regionsrådet med opbakningen til en privat fødeklinik.

- Hele sundhedsvæsenet er under pres, og vi skal finde 200 millioner nu. Samtidig er der 13 procent færre fødsler, og vi har stadig de samme fødegange, som vi har haft i mange år. Det vil være ekstraordinært dyrt for os at tilbyde private fødeklinikker, siger Poul-Erik Svendsen, der er næstformand for Region Syddanmark.

Dansk Folkeparti vil fortsat kæmpe for de private fødeklinikker. Jordemoder Birgit Thalwitzer håber på fire private klinikker i Syddanmark - med en placeret i Odense.

Oversigt

    Oversigt