I det fynske folks tjeneste

Jubelfest hos de radikale i Odense

Det Radikale Venstre fik et kanonresultat ved folkeafstemningen. Partiet gik frem med syv mandater - og det blev fejret med maner i Odense.

-


Sejren blev fejret med champagne og pilsnere

Det Radikale Venstre fik et kanonresultat ved folkeafstemningen. Partiet gik frem med syv mandater - og det blev fejret med maner i Odense. Her var der fest - også da det i løbet af aftenen viste sig, at de radikale vandt frem på Fyn med 3,4 procent.

- Rigtig meget øl og en masse fest og glæde, sagde Christel Hejmdal fra Radikal Ungdom i Odense om jubelaftenen. 

For De Radikale i Odense blev valget det bedste nogensinde. Partiet fik 11.000 stemmer, og det svarer til en opbakning på 9,8 procent mod 9,2 procent på landsplan.

- Fremgangen skyldes dels den landspolitiske trend for radikal politik, men også en intensiv valgkamp af Odense Radikale Venstre som kulmination på en stigende profilering i det politiske radikale liv i Odense de seneste år af
den større og større vælgerforening, siger Thorkild K. Maarbjerg, der er formand for Odense Radikale Venstre.

Partiet gik især frem i Odense Kreds Øst, og det tegner godt for det kommende kommunalvalg mener partiet.

Men håbet om at få to fynske mandater på Fyn brast. Niels Helveg Petersen bliver fortsat eneste fynske radikale folketingsmedlem. Hverken Solveig Gaarsmand eller Lars Kaspersen får glæde af partiets fremgang på landsplan.