Jugo-Dan renset for anklager om svindel

Ringe Kommunes undersøgelse af virksomheden Jugo-Dans omgang med sygedagpengereglerne viser ingen ulovligheder. I weekenden blev firmaet ellers beskyldt af Dansk Metal og en tidligere ansat for at svindle med sygedagpengene.

-

Borgmester Bo Andersen siger, at undersøgelsen for 2003 og 2004 viser, at der er udbetalt omkring 40.000 kroner over de to år til de otte ansatte, der er bosat i Ringe Kommune. Det er på ingen måde et alarmerende beløb.

- Jeg og alle ansatte her på Jugo-Dan er utrolig glade for, at vi nu er blevet renset for anklagerne, siger direktør Vukasin Marinovic til TV 2/Fyn.

Jugo-Dan blev i weekenden anklaget for at have hævet sygedagpenge til medarbejdere, der alligevel var på arbejde. På den måde fik firmaet det offentlige til at betale en del af lønnen.

Den sag, Dansk Metal henviser til, stammer tilbage fra 1998, men de seneste år har der altså ikke været svindlet med de ansattes sygdom.

Oversigt

    Oversigt