Jul for alle pengene

Den første weekend i december bliver der for alvor fyret op under den fynske julelstemning med julemarkeder adskillige steder.

Fredag åbnede det traditionelle H. C. Andersen Julemarked i H. C. Andersen-kvarteret i Odense med alskens boder, hestevogne og underholdning, og hele bydelen er pyntet op som på Andersens tid.

Det står på de to første weekender i december.

Her kan du læse mere

I Nyborg foregår det under overskriften, Jul i den gamle kongeby, som holder åbent frem til 22. december. Også her skrues tiden tilbage til gamle dage, og som noget nyt optræder der levende nisser i almueinspireret nissetøj med tableauer og optrin rundt omkring i gaderne. 

Det kan du læse mere om her

I Svendborg holder julen til på havnen lørdag den 3. og søndag den 4. december i Maritimt Centers pakhus, på Fremtidsfabrikken og på Frederiksø.

En nyhed her er, at lokale kunstnere, håndværkere, foreninger og museet for lystsejlads holder åbent hus, og lørdag eftermiddag og aften lyses den mørke tid op med med lysinstallationer, ildshow, mulighed for selv at bygge lygter, at gå på opdagelse med lommelygter i de gamle værftsbygninger og se undervandslysshow.

Det kan du læse mere om her

Også i mere privat regi bliver der julet. For eksempel på Harridslevgård Slot, som allerede tog hul på julen 19. november og fortsætter frem til 11. december.

Hele renæssanceslottet er pyntet op til jul med juledekorationer og juleinspiration der matcher de forskellige stuer og sale.

Her er der mulighed for at købe håndfremstillet julepynt og juledekorationer, smykker, beklædning, boliginteriør og forskellig brugskunst.

Her kan du læse mere om det

Oversigt

    Oversigt