I det fynske folks tjeneste

Jul i sommerhuse vinder frem

Mange vælger at forlade deres egne varme stuer i julen, det er nemlig blevet moderne at fejre højtiden i et sommerhus.

Lutz Nullmeyer og Sigrid Madry nyder en stille jul i et dansk sommerhus.

Sommerhusudlejer Torben Jersild fra Middelfart får flere og flere lejere i julen år for år.
Han har omkring 600 sommerhuse på Fyn og 22 procent af dem er udlejet i julen.
- Vi oplever en stigning på 4-5 procent i udlejningen, når det er jul og nytår, det har været en tendens de seneste år, siger han.
Tyske Sigrid Madry og Lutz Nullmeyer har valgt at holde jul i et sommerhus ved Båring Vig, de ankom til Danmark den 22. december.
-Vi ville ungå julestressen ved at tage til Danmark og finde et lille sted, hvor vi kunne trække os lidt tilbage, siger Sigrid Madry.