I det fynske folks tjeneste

Juledag: Ingen udkørsel i fire kommuner

Politiet på Fyn opfordrer lørdag morgen fortsat bilister til at undgå al unødvendig kørsel i fire fynske kommuner.

Det gælder bilister, der skal ud på bivejene i Svendborg, Langeland, Ærø og Nyborg kommuner.
- Vi forventer ikke mere sne i løbet af dagen, men det er stadig meget glat derude, siger vagtchef Erik Skov fra Fyns Politi til tv2fyn.dk.

I løbet af Juledag vil politiet dog overveje, om opfordringen til at undgå den unødvendige kørsel stadig skal stå ved magt.

Samtidig har politiet indsat en pansret mandskabsvogn, der står klar i Rudkøbing.