Julefrokoster gav travlhed

Der var ikke de store sager, men til gengæld var der travlt. Sådan lyder status fra Fyns Politi efter fredagens store julefrokostaften.

I alt blev otte bilister over hele Fyn stoppet for at køre spirituskørsel, og flere af dem blev taget med på stationen, hvor de skulle aflægge en blodprøve.

En enkelt bilist - en ung kvinde - havde for meget alkohol i blodet, da hun forulykkede på motorvejen ved Blommenslyst og røg ud i rabatten - inden hun endte i et hegn. Hun slap uskadt fra spritulykken.

Samtidig var der en række mindre voldssager, hvor ingen dog kom alvorligt til skade. Ifølge Fyns Politi var detentionen på et tidspunkt natten til lørdag "stort set fyldt op". Lørdag morgen var de fleste af de personer, der havde overnattet i detentionen, dog igen sat på fri fod.

Oversigt

    Oversigt