Julegaver til de yngste odenseanere: 63 millioner kroner til dagtilbud og skoler

Dagplejen, vuggestuer, børnehaver og folkeskolerne i Odense Kommune fik torsdag aften 63,2 millioner kroner. Der skal blandt andet ansættes flere medarbejdere.

Julen er børnenes fest i Odense. 

Odense byråd har nemlig torsdag aften besluttet, at kommunens børn og unge skal have en julegave på 63,2 millioner kroner. 

Pengene skal hovedsageligt bruges på, at ansætte flere medarbejdere. Der skal blandt andet ansættes flere dagplejepædagoger, så den enkelte dagplejer har bedre muligheder for sparring og dermed kan blive dygtigere. 200 af kommunens dagplejere vil få mulig for at tage en efteruddannelse. 

I daginstitutonerne og i fokeskolerne skal der også ansættes flere medarbejdere. Her bliver det primært pædagoger og lærere. 

I Odenses folkeskoler skal alle eleverne fra 4. til 6. klasse have udleveret en bærbar computer eller tablet. Det er et forsøg på at give børnene mere lige muligheder i skolen. 

- Vi fokuserer på børns sprog, dannelse og en rettidig indsats, så flere børn får mulighed for at bryde med den sociale arv. Vi vil gerne have, at børnene og de unge bliver så fagligt dygtige, som de kan, og bevidste om, hvad de bidrager med i de fællesskaber, som de er en del af, siger Susanne Crawley Larsen (R), der er rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen i en pressemeddelelse fra Odense Kommune. 

De mange penge til Odenses børn og unge kommer ikke fra julemanden. De er et resultat af, at skatten i kommunen stiger med 0,3 procentpoint næste år. 

- Børn skal være sunde, glade og dygtige. Det er dét, forældre ønsker sig, og derfor glæder det mig, at vi i Odense for andet år i træk får mulighed for at gøre det endnu bedre for byens børn og unge. Sidste år var et vendepunkt, og med den nye skatteforhøjelse kan vi fortsætte ad den vej, der fører til øget tryghed og omsorg for de mindste - og en folkeskole, der giver alle børn flere muligheder, uanset deres sociale baggrund, siger Susanne Crawley Larsen.

Du kan læse hele Børn- og Ungeforvaltningens budget for 2018 her

Sådan er de 63,2 millioner kroner fordelt: 

 

Oversigt

    Oversigt