I det fynske folks tjeneste

Julemarked skaffer legetøj til børnehjem

Det strømmede ind med brugt legetøj ved H.C. Andersen Julemarked. Det brugte legetøj bliver doneret til børnehjem.

I forbindelse med H.C. Andersen Julemarkedet i december blev der arrangeret en indsamling af brugt legetøj. Formålet var at donere legetøjet til børn, som til hverdag bor på børnehjem.

Og det strømmede ind med bamser, dukker, biler, spil og meget mere. Mere end 25 store sække blev fyldt med vidunderligt legetøj.

- Jeg bliver glad, når jeg hører om den store opbakning, som indsamlingen fik. Det var et pragtfuldt initiativ, og det var dejligt, at borgerne i Odense og omegn kom forbi med så meget fint legetøj. Julen er en særlig tid, og her blev der virkelig gjort noget ekstra for børn, som i den grad har fortjent det, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind, Venstre.

Overskud gik til asylcenter

To børnehjem havde på forhånd meldt sig som modtagere af legetøjet Et af dem er Løkkehus Børnehjem.

- Initiativet er en rigtig god ide. Det legetøj, som I har indsamlet er meget velholdt og kan give nogle gode oplevelser til mange børnene. Det var dejligt, at I havde tænkt på de børn, som bor på Løkkehus Børnehjem, siger forstander Leif Brauner Steensen.

Der blev der doneret så meget legetøj, at de to institutioner ikke kunne aftage det hele. Derfor er en del lejetøj sendt til asylcentre på Langeland.

Læs mere her