Julen - de ensommes lavpunkt

Julen er en social tid - for nogen. For andre er det årets hårdeste tid - og det rammer rigtig hårdt, når julen atter står for døren.

Nu er det snart jul, og for mange er årstiden, hvor vi samles og har det dejligt.  De fleste ser julen som årets følelsesmæssige højdepunkt - tæt på dem man holder af. 

Men for nogle er julen årets lavpunkt. En kvart million danskere føler sig ofte ensomme og mangler troen på, at man har noget at byde på.

Ensomhed rammer især de ældre og de unge, og for de sidste kan det være forbundet med stort tabu.

- Der er meget fokus på, at man skal lykkes socialt, at man skal være populær og accepteret. Det med at sige, at man savner venner og kammerater, er jo ikke særlig fedt, så det er ikke noget, man skilter med, siger Mathias Lasgaard, der er lektor og forsker i ensomhed på Syddansk Universitet.

Det er farligt at være ensom - alzheimers, hjerte-kar-sygdomme og depression er hyppigere. Ifølge Ældresagen øges risikoen for sygdom og for tidlig død med 50 procent

Mød gadepræst Peter Thyssen og Røde Kors-koordinator Kirsten Andersen på TV 2/FYN klokken 19.30 - til en snak om ensomhed, der for mange især rammer rigtig hårdt i julen.

Oversigt

    Oversigt