Julen varer længe i Odense

Nogen mener, at julen varer lige til påske, og det tyder på, at Odense Cityforening i år har valgt at bakke op om den linje. For her en måned efter jul, er der stadig masser af gran og guirlander i Odenses gågader.

Julepynt ned i næste uge

Nogen mener, at julen varer lige til påske, og det tyder på at Odense Cityforening i år har valgt at bakke op om den linje. For her en måned efter jul, er der stadig masser af gran og guirlander i Odenses gågader.

Normalt bliver julepynten i Odenses gågade taget ned umiddelbart efter nytår. Men her i slutningen af januar år 2001 er gågaderne i city stadig smykket med den hyggeligste julepynt.

"Ja, vi har fået mange henvendelser om julepynten i gågaderne, og jeg indrømmer at det burde være væk nu", siger Citychef Johannes Lollesgaard.

Det er el-installatørfirmaet Danec, der står for opsætning og nedtagning af julepynten i Odenses gågader. Og i år har firmaet tilsyneladende haft usædvanlig travlt.

"Jeg har rykket firmaet flere gange for at få taget juleguirlanderne ned. Men de undskylder sig med usædvanlig travlhed", siger citychefen.

Men ifølge Johannes Lollesgaard, så vil der ske noget i næste uge. På mandag vil Danec langt om længe begynde at tage pynten ned.

Oversigt

    Oversigt