I det fynske folks tjeneste

Julesulen i fare i Vester Hæsinge

Katastrofe i Vester Hæsinge. Den lokale slagters kalender er forsvundet. Alle ordrene til årets juleslagtninger er pist væk.

Landbetjenten og slagteren på jagt efter kalenderen.

Julesulen er i fare.

Det var her på strækningen, at slagteren mistede sin kalender.

1 af 3

Sheriffen er på sagen

I Vester Hæsinge hænger den lokale slagter med hovedet. Han mistede torsdag sin sorte Mayland kalender, hvor flere hundrede aftaler var på plads til årets travelste måned. Nemlig julemåneden.

Slagteren, Stefan Jensen, lagde kalenderen på taget af sin bil og kørte den tre km. lange strækning mellem Nr. Broby og Brobyværk. Kalenderen var pist væk, da slagteren nåede frem.

Kalenderen er nu efterlyst i lokalradioen og den lokale landbetjent er sat på sagen.

Dusør

Slagteren har udlovet en dusør på 2000 kr. til den, som finder den sorte Mayland kalender, så der atter kan julesules i Vester Hæsinge.