I det fynske folks tjeneste

Juletid er spritrazzia-tid

Foto: arkiv

Nu er vi kommet ind i december, og traditionen tro betyder det, at politiet indleder den traditionelle landsdækkende spirituskontrol.

Politiets fokus og kontroller vil især blive rettet mod de store julefrokostdage torsdage, fredage og lørdage i ugerne op til jul.

Der vil også blive udført kontroller på søndage, hvor bilisterne stadig kan være påvirket af spiritus indtaget aftenen forinden.

- Fra i dag er vi for alvor på julekontrol, og vi kører ud på de tidspunkter, som vi mener, er de er mest relevante, fortæller politikommissær Preben Ingemansen fra Fyns Politi.

Udover spiritus vil patruljerne også krontrollere, om førerne er påvirkede af narkotika eller medicin.

- Vores erfaringer fra de tidligere år er gode, forstået på den måde at vi ikke har så mange sager. Der skyldes nok, at det er en gammelkendt sag, at politiet holder et særligt øje i december, siger politikommissær Preben Ingemansen fra Fyns Politi.

De landsdækkende julespirituskontroller vil løbe frem til og med søndag den 18. december 2016.

00:43

- Fra i dag er vi for alvor på julekontrol, og vi kører ud på de tidspunkter, som vi mener, er de er mest relevante, fortæller politikommissær Preben Ingemansen fra Fyns Politi.

Luk video

 

Fakta om spritrazzia

  • Ved de tilsvarende julespirituskontroller i 2015 blev i alt 438 bilister sigtet for spirituskørsel og 416 for at være påvirket af narkotika eller medicin under kørslen.
  • Derudover blev der registreret 108 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken samt 29 ulykker, hvor føreren blev mistænkt for kørsel i narko- eller medicinpåvirket tilstand.
  • I hele uge 50 indgår kontrollerne i det fælleseuropæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL.
Kilde: Rigspolitiet

Ved du noget? Så send os et tip