Juletræsplantage bliver til golfbane

Krisen blandt landets juletræsproducenter får nu Langesø Skovbrug på Nordfyn til at halvere arealet til juletræsproduktion. I stedet for juletræer vil det fondsejede skovbrug omdanne 65 hektar skov til golfbane.

-

Krisen blandt landets juletræsproducenter får nu Langesø Skovbrug på Nordfyn til at halvere arealet til juletræsproduktion. I stedet for juletræer vil det fondsejede skovbrug omdanne 65 hektar skov til golfbane.

De gyldne tider for juletræsproducenterne i Danmark er forbi for denne gang. For mange producenter har sendt priserne på juletræer i bund i år. Og kun de færreste producenter tjener nu penge på deres juletræer.

Naturskøn golfbane
Mit bud er, at 99 procent af landets juletræsproducenter har underskud i år\", siger skovrider Finn Jacobsen fra Langesø Skovbrug til Erhvervsbladet.

Derfor har Langeskø Skovbrug besluttet at afvikle halvdelen af juletræsproduktionen. I stedet vil 65 hektar fra skovbruget blive omdannet til en golfbane.

Stadig salg af juletræer
Det er en nordfynsk gruppe, der står bag planerne om at lave en golfbane på juletræsmarkerne ved Langeskov, og der vil blive afholdt stiftende generalforsamling 14. januar. Banen vil blive anlagt i et kuperet og naturskønt område.

Langesø Skovbrug vil dog fortsætte produktionen af juletræer de kommende år - dog på et lavere blus. I stedet for en årlig produktion på 30.000 juletræer, vil Langesø Skovbrug årligt producere omkring 10-15.000 juletræer.

Oversigt

    Oversigt