Julie Skovsby klar til Folketinget

Den eneste kvindelige socialdemokratiske folketingskandidat på Fyn fik et flot valg, og får én af Socialdemokraternes fire pladser.

Julie Skovsby fik i alt 5922 personlige stemmer, og kom dermed ind som nummer to blandt de fire valgte socialdemokrater.

- Jeg synes at vi i Assenskredsen har gjort et godt stykke arbejde. Men mange stemmer jo på en socialdemokratisk kvinde, og det har måske gjort udfaldet, siger Julie Skovsby.

Julie Skovsby skal nu løfte arven efter store stemmeslugere som Ritt Bjerregaard og Lotte Bundsgaard.

- Ja, det er er stor arv, og jeg er meget stolt af sammenligningen, og nu må jeg så bare klø på, siger en glad Julie Skovsby.

Oversigt

    Oversigt