Julie Skovsby: uacceptabelt

Det socialdemokratiske folketingsmedlem, Julie Skovsby, er fortørnet over Pia Kjærsgaards udtalelser om storfamilien på Ærø.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at Pia Kjærsgaard fra Folketingets talerstol retter personlige angreb mod en børnefamilie, der har valgt helt åbent at fortælle om deres situation efter regeringen og Dansk Folkepartis aftale, siger hun.

- Jeg vil nu spørge skatteministeren, om han og regeringen tager afstand fra Pia Kjærsgaards personlige angreb på den fynske børnefamilie, slutter Julie Skovsby

Under tirsdagens afslutningsdebat i Folketinget sagde Pia Kjærsgaard bla. om den ærøske familie:

- Den kvinde, der nu er gravid med sit ottende barn, har meddelt sine børn, at hvis hun havde vidst, der var kommet et indgreb, så var de aldrig kommet til verden. Det er jeg forundret over. De fleste får børn, fordi de er glade for at få dem.

Oversigt

    Oversigt