I det fynske folks tjeneste

Jurist: Dobbeltstraf i ghettoer er udansk

Foto: Ole Holbech

Det er ifølge jurist fra tænketank problematisk, hvis man indfører dobbeltstraf i ghettoer.

Det er at gamble med retssikkerheden, når regeringen foreslår dobbelt så hårde straffe for visse typer af kriminalitet begået i ghettoområder.

Det siger Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat og projektleder i tænketanken Justitia.

- I en retsstat er det meget, meget vigtigt, at alle er lige for loven. Men jeg har meget svært ved at se, at det vil være tilfældet med det her udspil, siger hun og tilføjer:

- Det her er ikke en retsstat værdigt.

Hvilke typer af kriminalitet, der skal straffes dobbelt så hårdt, er tilsyneladende endnu ikke lagt fast. Men justitsminister Søren Pape Poulsen (K) peger dog overfor Berlingske Tidende på, at det kan være hærværk, tyveri og trusler.

Læs også Butikker tvinges til lukning: Utryghed koster Samer hans levebrød

Kalder forslaget udansk

Men ifølge Birgitte Arent Eiriksson er forslaget "udansk", hvor man risikerer at stigmatisere en befolkningsgruppe.

- Kriminaliteten er meget lokal, og når man begynder at lave dobbeltstraf i området, hvor der er sociale problemer, bliver de simpelthen bare straffet dobbelt så hårdt.

- Hvorfor skal en borger i de her områder straffes dobbelt så hårdt som en borger i Gentofte. Hvis straffene skal skærpes, skal det da gælde hele landet, siger hun.

Søren Pape Poulsen har flere gange understreget, at der er ingen, der skal føle sig usikker i Danmark.

Men Birgitte Arent Eiriksson mener, at man bør bruge værktøjerne anderledes for en præventiv effekt.

- Man skal tænke på politiindsatsen. Der skal være mere patruljering og flere lokalstationer.

Læs også Vollsmose: Vil lukke butikker trods modstand

Offentliggøres i løbet af få dage

Birgitte Arent Eiriksson fortæller, at hun ikke er bekendt med andre lande, der skulle have forsøgt sig med en lignende lovgivning.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, siger til Berlingske, at partiet mener, at idéen om strafzoner lyder "fornuftig".

Ghettoudspillet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) varslede i sin nytårstale, offentliggøres i løbet af få dage.

OVERBLIK: Sjette ghettoplan siden 1994 er på trapperne

Siden 1994 har skiftende regeringer fremlagt fem aftaler, der skulle rette op på socialt udsatte boligområder.

Regeringen fremlægger torsdag en ny ghettoplan. Den skal med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ord "afvikle ghettoerne helt".

I sin nytårstale løftede statsministeren sløret for, at det blandt andet vil indebære nedrivning af bygninger, spredning af indbyggere og tidligere daginstitution for nogle børn.
Det bliver den sjette ghettoplan siden 1994. Her følger et overblik over de tidligere planer:

* 1994: Ghettoaftale
Den S-ledede regering fremlagde en ghettoplan med 30 initiativer, der skulle hjælpe socialt belastede boligområder.

* 2000: Handlingsplan mod ghettodannelser
SR-regeringen forstærkede indsatsen "for at undgå yderligere ghettoisering og forslumring". Blandt andet med mere fleksible udlejningsregler for at få en balanceret beboersammensætning.

* 2004: Strategi mod ghettodannelser
Med aftalen introducerede VK-regeringen blandt andet en model for anvisning af almene boliger, der gav kommuner mulighed for at afvise kontanthjælpsmodtagere, hvis det øger belastningen af boligafdelingen.
Derudover indeholdt planen en række integrationsinitiativer om kriminalitetsforebyggelse og lektiehjælp samt nedsættelsen af et ghettoudvalg, Programbestyrelsen, der i 2008 kom med 15 anbefalinger.

* 2010: Ghettoaftale
VK-regeringens anden ghettoplan indeholdt 32 initiativer. Blandt andet "strategisk nedrivning af boligblokke", stop for anvisning af flygtninge til ghettoer og mulighed for at give ressourcestærke beboere fortrinsret.
Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn uden for dagtilbud, flere forældrepålæg, udvidet adgang til tv-overvågning og hurtig behandling af sager med unge uromagere.

* 2013: "Udsatte boligområder - de næste skridt"
SRSF-regeringens ghettoplan gav blandt andet boligorganisationerne bedre muligheder for at skride ind over for lejere, som chikanerer naboer.
Planen skulle også gøre det nemmere at åbne socialøkonomiske virksomheder og mindre dagligvarebutikker i ghettoerne. Den tilføjede også to nye kriterier til VK-regeringens ghettoliste: uddannelse og indkomst.

Kilder: Regeringen.dk, Ritzau, Berlingske.

FAKTA: Her er regeringens liste over ghettoområder

I sin nytårstale proklamerede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen ønsker at afvikle ghettoerne.

Transport- og Bygningsministeriet offentliggjorde for nylig regeringens liste over ghettoområder i Danmark.
22 danske boligområder er på regeringens ghettoliste.

De tre største er Vollsmose, Tingbjerg og Gellerup:
  • Mjølnerparken, København.
  • Gadelandet/Husumgård, København.
  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København.
  • Bispeparken, København.
  • Tåstrupgård, Høje Taastrup.
  • Gadehavegård, Høje Taastrup.
  • Agervang, Holbæk.
  • Ringparken, Slagelse.
  • Motalavej, Slagelse.
  • Lindholm, Guldborgsund.
  • Solbakken, Odense.
  • Vollsmose, Odense.
  • Nørager/Søstjernevej m.fl., Sønderborg.
  • Stengårdsvej, Esbjerg.
  • Korskærparken, Fredericia.
  • Sundparken, Horsens.
  • Munkebo, Kolding.
  • Skovvejen/Skovparken, Kolding.
  • Finlandsparken, Vejle.
  • Bispehaven, Aarhus.
  • Skovgårdsparken, Aarhus.
  • Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus.
Kilde: Transport- og Bygningsministeriet.

 

Ved du noget? Så send os et tip