I det fynske folks tjeneste

Justitsminister beklager fynsk politikaos

Foto: Henning Bagger, Scanpix

Søren Pind ærgrer sig over uroen mellem de fynske betjente og Politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen.

Meldingen fra Fyns Politiforening (FPF) om at der ikke længere er tillid fra medarbejderne til deres chef har fået Politiets chef, Justitsminister Søren Pind (V) på banen.

- Situationen i Fyns Politi er beklagelig – et godt og tæt lokalt samarbejde er afgørende. Politidirektøren har tilkendegivet, at hun lytter til kritikken. Det er min forventning, at samarbejdet bringes tilbage på sporet igen. Jeg henviser til Rigspolitiet for yderligere kommentarer, lyder det fra Søren Pind.

Efter udmeldingen fra betjentene har Kit Claudi Grøn-Iversen overfor TV 2/Fyn givet udtryk for, at hun vil justere sin ledelsesstil for at genoprette tilliden mellem parterne.

Ved du noget? Så send os et tip