Justitsministeren sætter hårdt mod hårdt i fangeoprør

Indsatte i landets fængsler skal ikke tro, at de ved hjælp af oprør kan tilegne sig nogen som helst magt eller noget at skulle have sagt i de danske fængsler. Det siger justitsminister Lene Espersen (K), der nu vil sætte hårdt ind overfor indsatte i landets fængsler oven på søndagens fangeoprør i Nyborg Statsfængsel.

-

København, mandag /ritzau/

Misbruget af anabolske steroider skal stoppes og alle vægte på mere end 30 kilo skal fjernes. - De skal ikke tro, at de kommer til at styre noget som helst,
for det kommer de aldrig til. Hvis man vil have sat hårdt mod hårdt, så får man det hårdt mod hårdt, og der vil blive sat hårdt ind imod de fanger, der laver hærværk og overfald, siger Lene Espersen til Ritzau.

Hun drøftede mandag situationen i Nyborg Statsfængsel med Kriminalforsorgens ledelse, og en politiefterforskning er blevet sat i gang for at finde de ansvarlige. Som en direkte følge af oprøret iværksætter Kriminalforsorgen nu en plan for at imødegå den tunge styrketræning og brug af anabole steroider i fængslerne.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt