Jyde anmeldt for dødstrusler mod Mai Mercado

En mand fra Haderslev skal i retten, efter han har truet den konservative politiske ordfører Mai Mercado på livet.

En 29-årig mand fra Haderslev er sigtet for trusler mod Det Konservative Folkepartis politiske ordfører, Mai Mercado, skriver TV 2.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mai Mercado bekræfter over for TV 2, at det er hende, der har modtaget truslerne. Det er dog ikke hende, der har foretaget anmeldelsen. Den er foretaget af en borger i fredags.

Grundlovsforhøret vil formentlig blive afholdt for lukkede døre, oplyser politiet.

Facebook-opdatering provokerede

Det var en opdatering på Facebook fredag, der førte til truslerne.

Mai Mercado, der p.t. er på barsel fra arbejdet i Folketinget, gik fredag derhjemme med sin nyfødte datter og fulgte via TV 2 NEWS med i Københavns Politis aktion på Christiania, hvor hash-boderne på Pusher Street blev fjernet. Findes der noget bedre, spurgte hun selv - og gav også svaret:

- I love it. 

Oversigt

    Oversigt