I det fynske folks tjeneste

Jysk borgmester ind i kamp for tredje spor på Fyn

Jysk borgmester beskylder transportminister for nøl. For nyligt skrev han og tre fynske borgmestre fælles brev til ministeren; de vil have udvidet motorvejen, men fik nej.

00:47

Fire borgmestre og en regionsrådsformand lægger pres på transportminister Ole Birk Olesen. Jysk borgmester beskylder for nøl. Video: Claus Fisker, Scanpix

- Det virker som om, at nogle af de projekter, vi sidder herude og venter på bliver sat i søen, sådan at Danmark fungerer i hverdagen, ikke bliver truffet. Det virker som om, man sidder på hænderne.

Sådan siger Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S), som nu har meldt sig i kampen for at løse trængselsudfordringerne på motorvejen over Fyn.

Politikerne inde på Christiansborg burde sætte sig ned omkring et bord og få løst den her udfordring. Det er altså sådan, vi gør i kommunerne. Og det forventer vi også, at politikerne kan finde ud af inde på Christiansborg.

Jacob Bjerregaard (S), borgmester Fredericia.

- Politikerne inde på Christiansborg burde sætte sig ned omkring et bord og få løst den her udfordring. Det er altså sådan, vi gør i kommunerne. Og det forventer vi også, at politikerne kan finde ud af inde på Christiansborg, så vi kan få livet til at hænge sammen herude, siger Jacob Bjerregaard.

For nyligt skrev han, de tre fynske borgmestre Steen Dalstrøm (S) fra Middelfart, Søren Steen Andersen (V) fra Assens, Peter Rahbæk Juel (S) fra Odense, og regionsrådsformand Stephanie Lose (V) et brev til transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Kort opsummeret lød budskabet til ministeren således:

Tryk nu på knappen, så vi kan få udvidet den fynske motorvej med et ekstra spor.

"... Vi har svært ved at forstå, hvorfor der ikke for længst er blevet bevilget midler til de resterende etaper, når der samtidig ligger 4,2 milliarder kroner i ubrugte midler i Infrastrukturfonden?" skriver de fem syddanske politikere i brevet til transportministeren.

- Der skal sættes en dato

Læs også Fynske motorvejsulykker kvæster rekordmange

21. april får de et pænt nej retur.

"Vi står dog desværre i den situation, at vi har en investeringsudfordring. Det betyder, at der med de allerede planlagte investeringer for nærværende ikke er råderum til at igangsætte nye investeringer," skriver ministeren blandt andet. 

Men det er ikke godt nok, mener Jacob Bjerregaard.

- For mig at se, drejer det sig om at få truffet en beslutning, så vi kan få sat en startdato. E20 bare en af de allervigtigste færdselsårer i Danmark, så den skal prioriteres inden for meget få år.

Nogenlunde samme melding kommer fra Søren Steen Andersen (V), Assens Kommunes borgmester:

- Der er lavet anlægslov, man har vedtaget, at udvidelsen skal laves, der er lavet vvm-godkendelse og undersøgelse. Alting er fuldstændig klar på tallerkenen. Det er kun at få trykket på knappen og sige: Nu frigiver vi midlerne, siger Søren Steen Andersen.